Memetik

Memetikken går ud på at opfatte kultur på samme måde som gener. Ethvert kulturelt element der reproduceres ved efterligning, er et mem (udtales med stødt [e] som i 'gen'). Sådan definerede Richard Dawkins det i 1976, og denne definition bruges stadig. Det vil sige at et mem kan være instruktioner som reglerne til Ludo eller opskriften på tomattærte. Det kan være temaet til Jeopardy eller det at gå i sort tøj. Men det kan også være holdninger som at stearinlys er hyggelige, at atomkraft er godt, eller at form og indhold ikke kan adskilles.

Når mange memer er samlet og udgør en helhed, taler man om memplexer. Det kan være større ideologier, religioner eller livsopfattelser. Og endelig har vi det enkelte menneskes identitet som består af alle de memer der findes i personens hjerne – i moderne memetik kaldes det for selvplex ("selfplex").

En tanke eller en ide skal replikeres for at være et mem. Hvis det ikke er blevet imiteret, er det ikke et mem. Selverfaret lærdom, mange følelsestilstande og rene stimulus-reaktioner falder derfor uden for definitionen. Eksempelvis er måden man cykler på, ikke et mem. Man kan ikke lære at holde balancen ved at se andre gøre det eller ved at få det forklaret. Til gengæld er selve det at man overhovedet finder på at sætte sig op på en cykel, et mem.